Grenseland

"Grenseland" er en norsk krimiserie, der både er velfortalt og godt tænkt. Politimanden Nikolai Andreassen har brug for en pause fra sit arbejde i Oslo og tager til sin (fiktive) hjemby Tista tæt på den svenske grænse. Der bliver han omgående hvirvlet ind i en mordudredning, som involverer hans familie, og som stiller spørgsmålstegn ved, hvor hans loyalitet ligger. Han ender med at beskytte sin familie, hvilket udløser en cover-up mission, som han har svært ved at håndtere, samtidig med at forbrydelsen udvikler sig med tråde til både Oslo og Sverige og åbner for stadig flere moralske og etiske dilemmaer.

Det er godt tænkt, at politimanden, som spilles overbevisende af Tobias Santelmann, bruger kræfterne på at sløre et mord i stedet for at opklare det. Handlingen er samtidig uforudsigelig, den tager konstant nye drejninger og sender hovedpersonen ud i flere og flere uforudsete problemer, som vi meget gerne vil se, hvordan han kommer ud af, så derfor klikkede vi straks videre til næste afsnit på Netflix, hvor vi så den. Spændingen holder længe fint, men taber en smule mod slutningen, hvor man kan gætte, hvad det næste bliver - ligesom slutningen ikke rigtigt er en slutning, mange af trådene flagrer, måske til en sæson 2.

Serien er filmet i klassisk nordic noir stil i grå, blå og sorte farver med mørke knugende skove som som det græske kor, der synger om personernes indre kampe og sjælekvaler. Plus dybe beskuende luftoptagelser fra flyvende kameradroner, som efterhånden er blevet standard på billedsiden for nyere krimiserier i nordic noir-stilen (også selv om de er optaget i Frankrig, hvor det øde landskab og kameradronerne så blot er henlagt til bjergene, men det er en anden snak).

Som noget forholdsvis usædvanligt er politimanden Nikolai Andreassen homoseksuel og i forhold med en mand, som også bliver trukket ind i plottet. Seksualiteten spiller dog ingen væsentlig rolle - vi forstår, at det er et problem i forhold til Nikolais far og på et enkelt tidspunkt i serien i forhold til kollegerne, men ellers er det bare en del af Nikolais personlighed. Man har en fornemmelse af, at der nok kunne være mere at kæmpe med for Nikolai på den front, men at manuskriptforfatteren Bjørn Ekeberg ikke helt kunne blive enige med sig selv (eller andre) om han ville skildre homoseksualitet hos en politimand som noget helt normalt eller som et særtræk, der gør livet svært.

Der er en enkelt decideret plotmæssig svipser. Nikolai får fingrene i en død kollegas mobil, hvis død bliver intenst efterforsket, herunder den forsvundne mobil, mens Nikolai går rundt og bruger mobilen længe - den leverer for handlingen et vigtigt spor - helt uden bekymring for, at mobilen kan spores ganske let. Det forstyrrer troværdigheden og fremkalder et mjah... Det generer, men tempoet i handlingen og de mange nye twist & turnes kompenserer. God serie. Gerne en sæson 2.

★★★★☆